fredag den 26. september 2014

Erotic novels - "Mommyporn" - Erotiske bøger #4

Min part fire af dette blogindslag om erotica eller romantiske bøger på engelsk, er stadig amerikanske serier. Denne gang har jeg fokus på serier med übersexede og syndigt lækre brødre.

Kristen Proby - With me in Seattle series

Denne serie har sit fokus på familierne Williams og Montgomery. Den starter med Natalie Connor, der møder den stanglækre filmstjerne Luke Williams, som bare gerne vil leve i fred og ro, nu hvor han har trukket sig tilbage fra rampelyset. I de efterfølgende romaner følger man Natalies bofælle Jules og hende 4 sexede brødre. Nr. 8 i serien kommer til november.

L.A. Casey - Slater Brothers
Denne serie følger Slater brødrene som er kommet til Irland fra en barsk fortid i New York. Brødrene står i en svær gæld til en barsk mafiatype i New York og den betaler de af på med deres forskellige talenter. Men de møder kærlighed i Irland og i den første historie møder Dominic, enspænderen Bronagh. Der kommer flere historier i serien i 2014 og 2015.


Cherrie Lynn - Ross Siblings series
 
Denne serie handler om Evan og Brian Ross. Specielt nr. 2 i serien Rock Me om Brian, synes jeg var så fed!!! Brian er totalt lækker bad ass tatovør. Nr. 3 er om Brians partner i tatovørshoppen og bog nr. 4 er om Ross brødrenes lillesøster.

Aurora Rose Reynolds - Until Series
I "Until" serien møder vi Mayson brødrene og hvordan de møder deres skæbne kvinder. Der går en historie i familien om, at når mændene i denne familie møder kvinden i deres liv, så ved de det fra første øjekast og det må man sige er nøjagtigt hvad der sker. Serien fortsætter med den nyeste "Assumption"  og senere i 2014 "Obligation".
 
Andria Large - The Beck Brothers serie
Denne skønne lille serie har det hele... hver bror er sexet som bare f..... og Andria Large kan virkelig få noget ud af de malende sexscener. Den sidste bog om Christian er en Male/Male (homoseksuel) historie. Men stadig fortalt i et billedsprog som jeg fandt virkelig "HOT"


 
 
 
 
 


































































lørdag den 20. september 2014

Erotic novels - "Mommyporn" - Erotiske bøger #3


Jeg vil fortsætte min oplistning af Erotica, som jeg har læst på engelsk. På denne side er det amerikanske serier med unge High school eller College studerende. Eller Lærer/studerende forhold.

Selvom frontpersonerne nok er noget forbi min målgruppe aldersmæssigt, finder jeg alligevel nogen af mine yndlingsbøger i denne kategori. Det er nok fordi bøgerne er ualmindeligt godt skrevet og så er der vel ikke noget som ung kærlighed og lidenskab.

Jamie Mcguire – Beautiful series

 

Den første bog i serien handler om Abby og Travis Maddox og deres modsætningsfyldte had/kærlighedsforhold. Den første bog, Beautiful Disaster, er historien fra Abby´s synsvinkel og den næste, Walking Disaster, er fra Travis synsvinkel. Jeg er simpelthen vild med denne serie og ud over de tre der er vist er Beautiful Oblivion udkommet og endnu en på vej til december.

Denne serie kunne sagtens have været placeret under andre kategorier, bl.a. sexede brødre, da de kommende bøger omhandler andre af Maddox brødrene, eller bad boy tattoo´s, fighter osv. Der er bare så mange elementer i denne serie og jeg elsker den. 

Penelope Douglas – Fall Away series
 

Denne serie er jeg også bare helt skør med. Temaet er mobning eller når mobning blive et dække over en kærlighed man ikke kan udtrykke eller ikke ønsker at have. Igen fantastisk skrevet og fantastiske historier. Falling away udkommer januar 2015. 

Colleen Hoover – Slammed series


Her er det et Lærer/studerende forhold som er i fokus. Ikke så meget sexscener, men mere en kærlighedshistorie med slam digtning og uforløste følelser.

 

Sylvain Reynard – Gabriel´s inferno series


Endnu en fantastisk serie om et lærer/studerende forhold. En spændende udforskning af forførelse, forbudt kærlighed og forløsning, "Gabriels Inferno" er en fængslende og vildt lidenskabelig fortælling om en mands flugt fra sit eget personlige helvede, som han forsøger at tjene det umulige ... tilgivelse og kærlighed. Super Læseværdig…

 

Erotica novels - "Mommyporn" - Erotiske bøger #2


Jeg fortsætte min blog om erotiske bøger på engelsk med amerikanske serier.

Disse serier er med velhavende alpha mænd: 

Christina Lauren – Beautiful bastard serien.
Denne serie er bare skøn… I Første bog møder man Chloe Mills der får en ny chef, da Bennett Ryan kommer hjem fra Frankrig for at tage sin plads i familiefirmaet. De kan ikke udstå hinanden og spillet begynder. Efterfølgerne i serien har fokus på hvordan Bennett´s tætte venner finder kvinderne i deres liv.

 

Jessica Clare – The billionaire boys club series

Denne serie handler om 6 billionær venner og de kvinder som skal blive kvinden I deres liv. Hver historie er et sexet eventyr og bestemt læseværdig. Der er udgivet 4 bøger og nummer 5 kommer til november.

 

Laurelin Paige – Fixed triologien
Denne triologi handler om Alayna og Hudson Pierce. Hun har en fortid som stalker og han har sin egen problematiske fortid. Rigtig lækker historie med masser af hed sex.

 

Jennifer Probst – Marriage to a Billionaire series

Igen en skøn serie, hvor en bog der indeholder en kærligheds trylleforbandelse spiller en central rolle. Serien starter med at boghandler ejeren Alexa bruger denne trylleformular og vupti… er den hotte billionær på trapperne.

 

R. K. Lilley – Up in the air series
Her møder stewardessen sin mangemillionær og sød musik og masser af superhot sex opstår. R. K. Lilley kan virkelig skrive superdetaljerede sexscener som ingen anden.

 

Sara Fawkes – Anything he wants.
Lucy´s nuværende job er ikke hendes drømmejob. Dagens eneste lyspunkt er elevatorturen med en smuk fremmed. Denne fremmede er firmaets direktør, Jeremiah Hamilton. Lucy beslutter sig for at forføre ham og så sker der ellers noget.

 

 

 

 

Erotica novels - "Mommyporn" - erotiske bøger #1


Jeg har efter jeg læste "Fifty shades of Grey" i foråret blevet fuldstændig hooked på Erotica.
Der er desværre meget begrænset udvalg på dansk og har derfor læst mange fantastiske erotiske bøger på engelsk.
Hvis nogen derude tørster efter flere oplevelser, som kan tænde op for de seksuelle fantasier og beskrive drømmemanden og tusinde skønne måder at få sex på, så er der her bøger som FSOG eller bøger, som jeg synes er bedre og mere læseværdige... Hvis man altså ikke har noget imod at kaste sig ud i at læse på engelsk. Først vil jeg præsenterer et par serier der foregår i Storbritannien.

Samantha Young:

Første bog i serien "On Dublin Street". Serien foregår i UK, Edinburgh og handler om Jocelyn og Braden. Jeg må sige at hvis alle skotter er så hotte som Braden, så flytter jeg til Skotland.
Nummer 2 i serien "On Dublin Street". Lige så skøn som den første... Her er Johanna og Cameron de sexede hovedpersoner.

I nummer 3 er i serien er det Olivia og Nate der finder hinanden og som i alle Samantha´s bøger er hovedpersonerne forbundet med Jocelyn og Braden, hvilket giver en fin sammenhæng i historierne og en fin storyline.


Nummer 4 i serien fortæller om Braden´s lillesøster Hannah og hendes kærlighedsaffære med bad boy Marco.


Der er en bog nr. 5 på vej i oktober og den hedder "Echoes of Scotland Street" og handler om Joanna´s lillebror Cole. Kan næsten ikke vente...



 

Jodi Ellen Malpas:

Denne triologi handler om Lucien Knight og Sophie Black. Lucien er ejer af en kæde af sex klubber og produktion af sexlegetøj. Sophie bliver ansat som personlig assistent. Lucien sætter som mål, at ryste hendes lille trygge verden og få hende væk fra hendes utro mand. Lucien har en som problematisk baggrund som Christian Grey i FSOG.


 

Kitty French:

"This Man" triologien handler om indretningsarkitekten Ava som møder Playboyen Jesse, da hun skal indrette det, hun tror er et luksushotel "The Manor". Den sidste bog i serien hedder "This man confessed".
 



Raine Miller:

Brynne Bennett er en amerikansk kunststuderende i London. Hun møder den velhavende forretningsmand, Ethan Blackstone. Han fanger hende ind med sin dominerende personlighed på trods af de dæmoner Brynne kæmper med i sig selv.
 




søndag den 2. februar 2014

Apps og links til genbrug

Når jeg planlægger mine ture rundt i DK og udland for at handle genbrug og gå på loppemarkeder, har jeg fundet nogle Apps og internetsider der har været helt uvurderlige.
Det er jo selvfølgelig altid muligt, at gøre gode online handler på Den Blå Avis, Trendsales eller Ebay. Men hvis man lige som jeg godt kan lide at røre og se inden man handler er disse apps gode redskaber til at finde frem til de gode handler.

I Danmark har disse været gode at tjekke ud eller have med i telefon eller tablet:

På nettet:
www.markedskalenderen.dk



Apps:
Genbrugsbutik.nu  (koster 13,-)
 

Fleafinder (gratis)


Loppemarkeder (gratis)
 
 
I UK kan man finde denne på nettet:

www.charityretail.org.uk
 
 
Apps:
 

Patton´ Charity shop finder (betaling)
 
 
UK Carbooti  (betaling)
Car Boot sale i England er som danske loppemarkeder, ofte køre man bare sin bil helt op til pladsen og sælger fra bilens bagagerum.
 
I Frankrig kan du med fordel hente denne App:
 
Brocabrac (betaling)
Her kan du finde alt fra Friperie (genbrug) til Brocante (loppemarked)
 
 
Også vil jeg stærkt anbefale alle der drager på eventyr i genbrugsland, at de henter Google maps til deres telefon eller tablet. Jeg ville på ingen måde kunne finde rundt i London eller Rom, hvis ikke jeg i dette uundværlige værktøj havde kunne navigerer rundt med bus eller på gåben.
 

 


lørdag den 1. februar 2014

Mercatino dell Usato i Rom

Jeg var et smut i Rom i august. Jeg skulle være der en 4 dage og tænkte, at jeg ville bruge anledningen til at besøge nogle af de genbrugsbutikker/ second hand shops som jeg har beskrevet i en tidligere blog.
Men æv et dårligt tidspunkt jeg havde valgt til at shoppe genbrug. Jeg var dernede i ugen omkring d. 15 august, som er den højtid i Italien hvor godt og vel alt lukker ned. Højtiden hedder "Ferragosto" (Maria bebudelsesdag) og det er jo ikke en højtid vi fejre herhjemme, så det anede jeg ikke.
Så jeg nåede at besøge et par stykker og så lukkede alt ned indtil flere dage før d. 15 august.

Men I får lige et par ord om dem jeg nåede.

Mercatino dell Usato ROMA GREGORIO VII, Via ludovico micara 32 (Ligger en kort bustur eller taxi fra Vatikanet)

 
 
Det var en overvældende oplevelse. Det er ikke bare små butikker, men nærmere genbrugslagre. Der er hylder op og ned og lange rækker med genbrugstøj. Men mange gode fund kan gøres. Det er rimelig nemt at finde lidt Gucci, D&G osv. Hvis man er mere heldig kan der være Louis Vuitton, Balenciaga eller Hermés Accesories.
 
 
Mercatino dell Usato ROMA MONTEVERDE, Viale dei Quattro Venti 77 (Ligger syd for Vatikanet i Monteverde området)
 
 

Virkelig godt genbrugslager og jeg tror det ligger i et lidt mere velhavende område, da de havde gode designvarer på hylderne. Jeg købte her en Mulberry taske for 280 euro.

Mercatino dell Usato ROMA PORTA MAGGIORE, Via Sebastiano Grandis 7 ( Ligger en bus eller taxitur fra Termini stationen)

 
 
Ikke et helt så spændende udvalg som de to andre genbrugslagre, men fandt et par Tom Ford solbriller, så hvis man søger lidt dybt. Supersødt personale og mulighed for at købe drikkevarer i en lille bar.
 
 
Så var der ikke mulighed for at besøge flere af kædens genbrugslagre, da alt lukkede ned... Jeg ville rigtig gerne have været i den Mercatino, der hedder ROMA TALENTI, da jeg har set på nettet, at de får rigtig lækre design varer ind i ny og næ. Men det må blive en anden god gang.



Genbrugsbutikker


Har ikke fået skrevet meget på Constance Spry de luxe de sidste måneder af 2013, men vil dog fortsætte min rating af genbrugsbutikker i 2014.

Jeg har været en tur oppe i Fredensborg-Humlebæk.

Kirkens Korshærs Genbrugsbutik, Jernbanegade 16, 3480 Fredensborg

Butikken i Fredensborg var en stor skuffelse. Der var virkelig ingen fund overhoved. Måske havde jeg sat forventningerne for højt i forhold til den geografiske beliggenhed, eller også var det bare en rigtig skidt dag.
Men det kan ikke blive en høj rating til denne butik.

Købte ikke noget, men tror kun der kan betales kontant.

Rating: +


Blå Kors Genbrug, Humlebæk Center 16, 3050 Humlebæk


Så var det straks meget bedre i Humlebæk. Jeg fandt en Valentino taske, Stylebutler cashmere sweater og Diane Von Furstenburg skjorte.
Det trækker dog lidt ned, at butikken gav et lidt rodet indtryk og at jeg handlede med den sureste dame, jeg endnu har oplevet i en genbrugsbutik. Har lidt svært ved at forstå, at sådanne mopsede typer kan bruges. De vil vel gerne have at kunderne kommer igen

Der kan bruges dankort

Rating: +++(+)