lørdag den 13. juli 2013

Genbrugsrating - Egedal

Så har jeg været rundt i Egedal og rate de butikker jeg kender. I denne kommune er det Blå Kors, der har sat sig på genbrugsmarkedet. Lidt kedeligt at der ikke er lidt variation...

Blå kors genbrug, Bryggertorvet 1, 3650 Ølstykke
Rating: +++
Butikken er stor og fyldt med både møbler og tøj. Selvom butikken udefra ser lidt skummelt lagerpladsagtig ud, er det meget præsentabelt inde, hvor tøjet er opdelt efter farver og pænt udstillet rundt omkring. Grunden til at jeg ikke rater højere, er at det endnu ikke er lykkedes mig, at finde noget interessant endnu. Det eneste jeg har købt er Arbejdernes sangbog til en 5,- :-)
Du kan betale med dankort.

Blå kors genbrug, Rådhustorvet 23-25, 3660 Stenløse
Rating: ++++
Dejlig stor butik og meget præsentabel. Her har jeg fundet en vintage Escada silke skjorte, Adax taske, Two Danes jakke og en masse Corinna stel fra Aluminia.
Er de ikke bare smukke ? Mine Corinna Bouillonkopper i støvgrøn, fik 2 stk. + lidt fade og tallerkner.
Du kan betale med dankort.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar