mandag den 1. juli 2013

Roma La dolce mercatino - Genbrug/ second hand i Rom...

Rom er også på min hitliste over, hvor jeg skal tjekke genbrugs eller second hand butikker, næste gang min vej falder forbi.
Det gør den forhåbentlig inden alt for længe... For selvom jeg generelt synes at Italien er et lidt anstrengende feriemål og italieneren for gestikulerende og højtsnakkende, så er jeg vild med Rom. Jeg elsker alle de smukke pladser og det faktum at uanset, hvor man kigger hen er der et stykke romersk, italiensk eller katolsk historie at beundre.


Jeg fornemmer ikke i min research at Italienere har den samme tradition for genbrugsbutikker, som vi har i Danmark eller Storbritannien. Der er dog en del Mercatino dell´usato spredt ud over Rom. Dem vil jeg klart tjekke kvaliteten af.

Jeg har delt Rom op i Vatikansiden og Centro Storico siden, hvor Tiberfloden deler byen over.

Vatikansiden:
Rechicle: Piazza dell´Unita 21 - Vaticano
Re-chic Boutique: Via Marianna Dionigi 13 - Prati (tæt på Ponte Cavour)
Twice: Via di San Francesco a Ripa 105A - Trastevere

Centro Storico:
God save the look: Via Panisperna 227 - Monti
Discount Alta Moda - Via gesu e Maria 16

Og så er der en del butikker på den vej der hedder: Via del Governo Vecchio.
Cinzia i nr. 45, Abati Usati i nr. 35 og Cecilia e Omero i nr. 110

Dette er bare en lille liste af dem jeg fandt da jeg søgte på nettet. De har alle fået kommentarer eller anmeldelser på nettet som gør, at jeg synes de skal tjekkes ved lejlighed.

Sidst jeg var i Rom boede jeg på Hotel San Anselmo på Aventinerhøjen. Det synes jeg var lidt langt fra Centro Storico, så næste gang prøver jeg enten Ponte Sisto eller Kolbe Hotel.
Hotel Ponte Sisto:

Kolbe Hotel:
 
De ser begge skønne ud, er rimeligt centralt placeret for begge sider af Tiberen og kan findes til rimelige priser, hvis man søger på Trivago.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar