mandag den 1. juli 2013

Genbrugsrating - Frederikssund

Der kommer her på Constanceluxe bloggen en rating af de genbrugsbutikker jeg besøger. De vil komme med cirka en uges interval eller i takt med at jeg får besøgt dem eller taget billede.
Rating går fra 1 - 4 plusser.

Dagens rating er fra Frederikssund, herunder Skibby og Slangerup.

Mission Afrika, Roskildevej 114, 3600 Frederikssund
 
Rating: ++
Der er mulighed for at finde nogle fine sager, men man skal være lidt heldig. Butikken er ikke så præsentabel og er lidt "Mormors kaffestue". Der er lidt forskelligt i kælderen, men en frygtelig lugt af kuldslået karklud. Jeg vil betænke mig lidt ved at hente noget op derfra.
Kun kontanter !!! ( har nu fået dankort betaling)

Folkekirkens Nødhjælp Genbrugsbutik, Jernbanegade 22, 3600 Frederikssund
 
Rating: +++
Folkekirkens Nødhjælp er for ganske nyligt flyttet i nye lokaler i gågaden. Det er virkelig blevet en flot butik, men priserne er også lige steget en del.
Jeg har dog fundet nogle gode sager her, bl.a. Royal Copenhagen og Masai tunikaer/kjoler.
Kun Kontanter !!!
 
Kirkens Genbrug, Østergade 1 S, 3600 Frederikssund

Rating: +++
Her er både tøj, bøger og møbler. Lokalerne virker lidt proppede og man kan bruge en del tid på at rode rundt på stativer og hylder. De frivillige i butikken er lidt nogle furier, som til tider er lidt grove overfor kunderne og holde kaffestue inde midt i butikken, med højlydte samtaler om sygdom, børnebørn og nogengange de kunder der er gået ud af døren.
Men WAUW nogen fund jeg har gjort her... Odd Molly bluser, Doc Martens støvler, billige bøger osv.
Dankort kan bruges !!! (har nu fået dankortbetaling)

Røde Kors Genbrugsbutik, Kongensgade 8C, 3550 Slangerup

Rating: ++++
Skøn lille butik der kun handler med tøj og accersories. Jeg har fundet meget lækker her i den tid jeg har handlet genbrug. Odd Molly, Hunkydory, Masai, blot for at nævne nogle af mine kup.
Damerne i butikken er søde og hjælpsomme og priserne er fornuftige.
Dankort kan bruges !!!

Folkekirkens Nødhjælp Genbrugsbutik, Bymidten 1, 4050 Skibby
 
Rating: +++ (+)
Stor butik hovedsagligt med tøj. Der skal bruges lidt tid på at nå rundt om stativerne, men mere overskuelig og pænt indrettet end samme kæde i Frederikssund. Her har jeg også fundet lækre ting, bl.a. et par designer solbriller.

Genbrugsratingen fortsætter i senere blog. Har du nogen kommentarer til min rating, må du meget gerne melde ind.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar